På Østerbro kører bus nummer 14. Den har skiftet rute nogle gange, og for år tilbage kørte den altså på Østerbrogade.
Det helt specielle ved linje 14 var de mennesker der kørte bussen. Jeg har oplevet at bussen har været pyntet op til jul, der var en chauffør der mente han skulle lave et rim eller en lille sang til alle stop på vejen, og så var der ham der engang havde skrevet "se mor! Uden hænder" på diodeskiltet på siden af bussen i stedet for "14 Vanløse station"
En dag jeg stod ved Trianglen og ventede tålmodigt, blev bussens dør åbnet, og jeg så det bredeste og største smil jeg nogensinde har set. Det var tusmørke, og oppe bag rattet sad han altså, ham chaufføren. Han nærmest råbte, "VELKOMMEN I MIN BUS!" da jeg trådte ind, og jeg blev lige dele forskrækket og glad.
Ser du det ekstra fede ved oplevelsen, var smilet. Et smil der var så hvidt og så stort, og måske endda ekstra hvidt fordi manden der ejede det, havde en kulør der kan defineres som Pantone 2322 CP.
jeg ved det er kryptisk at skrive det sådan, men det må du altså finde dig i. Hvorfor, spørger du? Jamen fordi da jeg glad og med stor fornøjelse skrev om oplevelsen på de sociale medier, var der mindst et halvt hundrede kommentarer fra frigide bitre gimper der skrev "Hvorfor skriver du at han var mørkebrun i huden??" - FOR FUCKING FORDI DET VAR DET DER GJORDE AT SMILET VAR SÅ FLOT!
Der findes simpelthen en stor gruppe krænkelsesparate mennesker der kan se en krænkelse i ALT! selv hvis det du skriver om, er godt. Altså jeg må godt skrive om en der var lys som sne, men mørk? uha uha! - så er jeg pludselig både nedladende og racist. Derfor er jeg nu gået over til pantonekortet. Du kan ikke sige at en farve her, er bedre eller dårligere end en anden, og uanset hvor meget du vrider dig i din krænkelsesliderlighed, så bliver den svær at overbevise andre om. Så stik piben ind og gå ud og få dig en hobby. Hilsen en 9182 C
Comments